KreativeVerden

En side om stort og småt i den kreative afdeling

Blødgøring af Fimo ler

Før leret bliver til at arbejde med, skal den blødgøres.


Dette gøres ved enten at køre den gennem en pastamaskine (lettest),

eller ved at rulle den ud på en glasplade med en akrylrulle

(lidt hårdt for hænderne.

Atlas pastamaskine uden "ko-fangerne"

Udrulning med akryl rulle på glasplade

Foldlinien knækker

Kanterne begynder at hænge mere sammen

Konsistensen skal være så lerpladen ikke knækker, når man bukker den sammen på midten.


Samtidig begynder kanterne at være mere samlede og ikke så ujævne som i begyndelsen.

På en pasta maskine vil det for det meste (også afhængig af rumtemperaturen) tage fra nogle få gennemrulninger op til 50 før leret er tilpas blødgjort.

Herunder er vist en serie billeder af processen fra start med leret direkte fra pakken og til den er færdig blødgjort.

Efterhånden får hænderne en fornemmelse af hvordan leret skal føles for at være korrekt blødgjort, det er en af de erfaringer man får gennem legen.


Du vil med tiden opdage, at alle farver ikke skal have lige mange gennemrulninger inden den er klar.


Det handler om de forskellige stoffer der er i hver enkelt farve. Ligesom det også afhænger af hvor længe importøren/forhandleren har haft den på hylden og hvor længe den har været hos dig.


I skrivende stund, arbejder jeg med ler der er købt for flere år siden. Det smuldrer fuldstændigt i de første gennemrulninger, og det tager ca. 40 gange før leret er klar, men herefter er den som om den var købt i går. Det skal dog siges, at dette gamle ler oftere skal varmes op end helt hyldefrisk ler.


Nogle tror, at leret er tørret ud og derfor smuldrer, men oftest er det fordi de enkelte bestanddele i leret har samlet sig. Det kan ses som ujævn farve når leret skæres i tynde skiver inden den når til pastamaskinen. Når leret bliver varmet op gennem rulningerne, bliver bestanddelene først spredt siden samlet i en ensartet masse og leret bliver blødgjort og nemt at arbejde med.


Man kan varme leret op i en lomme, på en radiator eller i en plastpose i varmt vand - pas på med at varme i mikroovn eller andre meget varme elementer - leret risikerer at blive bagt punktvis og er herefter ødelagt.

Når du køber ny ler, kan du mærke på pakken om leret giver lidt efter og virker medgørligt, men uanset om det er gammel eller ny ler du arbejder med, så skal det blødgøres.


Når leret således er blødgjort, kan legen for alvor begynde - nu starter alt det sjove!

Copyright © All Rights Reserved