KreativeVerden

En side om stort og småt i den kreative afdeling

Redskaber

Pastamaskine

Pastamaskine med motor giver mere tid til at lege, da det er hurtigere at blødgøre leret ved hjælp af den.

Alle blandinger går meget hurtigt og frem for alt, så skånes hænder og skuldre en hel del.

Bagepapir, smørrebrødspapir og plastfilm

Bagepapir og smørrebrødspapir bruges som underlag når der bages, dette for at undgå at det bagte ler er blankt hvor det har rørt en glat flade.

Plastfilm bruges sammen med udstikkere for at få en pæn afrundet kant på forsiden af det udstukne ler.

Linealer

Diverse linealer til at måle med og skære efter.

Jeg foretrækker metal linealer, fordi jeg aldrig kan skære ind i dem med hobbykniven.

Desuden er metal linealerne så tynde, at jeg kan skære leret efter dem og få mine skiver mere ensartede.

Stanniol og bageforme og papir

Stanniol og bageform bruges til at skærme leret når det bages.

Papiret kan bruges på samme måde, men kan også bruges til at lave et stativ til at lægge perler på.

Diverse knive.

Der kan bruges forskellige skære redskaber, men vigtigst er den lange, lige klinge. Den bruges til stort set alt, men mest til de flotte lige skiver af stokke.

Bølge kniv og hobby kniv bruges hhv. til mønstergivning og til at forme figurer med.

Ruller

Akryl og gummi ruller er gode til at jævne tykke plader, stokke og meget andet med.

Mange bruger især akrylrullen til at blødgøre leret med, det kan være en udfordring for svage hænder, men det kan sagtens lade sig gøre.

Glasplader

Glasplader i varierende størrelse bruges til at arbejde med leret på. Bruges også til at bage leret på, evt. med smørrebrødspapir/bagepapir ovenpå.

Jeg bruger en stor glasplade kasseret fra et køleskab, når jeg arbejder. Den er "safety glass" og holdbar.

Udstikkere

Alle former for udstikkere kan bruges - husk kun at bruge dem til ler!

De bruges for at forme give form til eks. smykker.

Formgivere

Her er vist forskellige former for redskaber til at give form til leret og de ting der skabes ud af det.

Jeg bruger dem til at gøre samlinger pæne med, lave fordybninger med samt at formgive eks. sten og blomster til de små huse jeg skaber.

Copyright © All Rights Reserved