KreativeVerden

En side om stort og småt i den kreative afdeling

Huse med og uden lys

Til langt de fleste huse jeg arbejder med, køber jeg svg-filerne af The Dreaming Tree. Et amerikansk firma specialiceret i mange forskellige 3d papir modeller.

Jeg har en skære maskine (plotter, vil nogen måske kalde den) til formålet, og den virker som en drøm.

I oktober 2018, til min mands fødselsdag, besluttede jeg at arbejde med en serie på 3 halloween huse med lys. Disse skulle bruges til dekoration rundt om i huset.

De blev behørigt beundret og jeg havde nogle rigtigt dejlige dage med at arbejde med dem. Det er sjovt og udfordrende at skulle vælge papir, pynt og finde på måder at ændre den købte skære fil på. Disse huse er dog så detaljerede i sig selv, at de ikke behøvede nogen som helst former for tilretning.

Spooky

Spindelvæv huset

Heksehuset

Vinterhus

Herunder ses mit vinterhus. Der er mange detaljer og jeg har brugt en del tid på at få det udtryk jeg ønskede.

Sneen der er brugt, er fra en bøtte kunstig sne og er lagt på med pensel. Men først er kartonen smurt over med en glittermaling fra Netto, herefter er sneen kommet på det færdige hus.

Snemanden er lavet af lufttørrende ler og malet med akrylmaling - til slut dækket med kunstig sne. På samme måde er sneboldbunken lavet.

Brændestakken bag huset, er lavet af små grene fundet i egen have, herefter dækket med kunstig sne.

Hugblokken med økse, er af de samme grene, blot større. Øksehovedet er karton malet med rustmaling, så det ser metalagtigt ud.

Det har været et supersjovt projekt jeg fik kastet mig ud i, og det pynter i skabet, hvor det nu står til sommeropbevaring.

Copyright © All Rights Reserved